Rømø legeland

Histore om Vesthop

Vesthop opstod ved en tilfældighed. Peter er uddannet tømrer, og på en arbejdsdag ved en havnekiosk 1998, lå der en gammel opslidt hoppeborg. I middagspausen havde vi luft i den og sprang ud i den fra vores teleskop læsser, hvilket var sjovt.

Peter lånte den med hjem i weekenden som en overraskelse til børnene. Børnene var så begejstret for den at Peter derved så mulighed for udlejning og den blev købt.

Der blev efter 2 år udvidet med en hoppeborg mere. Kundekredsen voksede stille og roligt via mund til mund metode og der kom endnu 2 til.

I foråret 2006 blev det udvidet til et legeland på Rømø, og vi har siden da haft sæson start hver påske, med åben i alle helligdage og skolebørns sommerferie.

Der er samtidigt kommet flere aktiviteter med og større arrangementer som festuger, by og markedsfester.

Der er også mange endags arrangementer som bl.a. polterabend, børn og voksen fødselsdage, barnedåb og konfirmationer osv. Ligeledes større indendørs arrangementer i vinterhalv året.

Vesthop´s sidste nye investering er Segways tours, som opstartede i påsken 2013 og er blevet et kanon hit.

Der kan køres på Segways både på bane og som ledsaget tur, hvor Peter via radioanlæg i hjelmene informere under turen.

  • Peter er gift med Annette, som var med til at starte Rømø legeland op

  • Peter arbejder kun som tømrer fra oktober til marts – ellers er det udlejninger resten af året.

  • Peter har været tømrer i 33år

  • I 2006 opstartede firmaet Vesthop.dk

    Tag et nærmere kig i vores brochure her.